86 13 52 40 | Få en tid

Implantater

Hos os får du en professionel behandling.

  • Du får en 100% smertefri behandling
  • Vi sørger for at du får en behagelig og tryg behandling
  • Vi bruger udelukkende det bedste behandlingsudstyr
  • Vi bruger det nyeste udstyr og de bedste behandlingsmetoder. Det sikre dig den korteste og bedste implantatbehandling

Hvad er et implantat?

Et implantat er en kunstig tand, der fungerer og ligner en naturlig tand. Det kan bruges til at erstatte en eller flere manglende tænder. Den kunstige rod fremstilles af titanium. Titaniumnet kan forbinde sig til det levende knoglevæv og efter nogle måneder, vil roden sidde godt fast til knoglen. Når roden har sat sig fast, påsættes enten en krone, bro eller aftagelig protese.

Du kan få isat et implantat hvis:

  • Du ønsker en løsning der er permanent
  • Du mangler en eller flere tænder
  • Du skal have en protese, og implantatet skal bruges til at holde protesen fast
  • Du mangler alle tænder, og ikke ønsker en helprotese
  • Du skal have lavet en bro, men nabotænderne ikke er intakte

Hvordan foregår behandlingen?

Du kommer ind til en forundersøgelse, hvor vi taget et røntgenbillede, for at vurdere om alt er som det skal være. Herefter aftaler vi en tid for den første behandling.

Den første del af behandlingen er at operere implantatroden ind i knoglen. Det gør vi ved at lave et lille snit i tandkødet og borer hul til roden. Når roden er skruet i, syes tandkødet sammen over implantatet. Patienten får inden operationen lagt en lokalbedøvelse, så behandlingen foregår smertefri. For at implantatet kan hele og vokse sammen med kæbeknoglen, er der efter operationen en ”hvile periode” på 2-3 måneder.

Når roden er helet og har sat sig fast, skal man have foretaget abutmentoperationen. Her sætter tandlægen mellemstykket på implantatet. Det er det stykke der stikker ud gennem tandkødet og der hvor kronen, eller broen skal påsættes. Når tanden er helet, efter ca 14 dage, tager vi aftryk til kronen eller broen, som skal erstatte den manglende tand/tænder. Når kronen eller broen er påsat, fungerer tanden som var det patientens egen.

Holdbarhed og vedligeholdelse

Et implantat skal vedligeholdes som ”rigtige” tænder, det vil sige tandbørstning 2 gange om dagen og brug af tandtråd. Man kan ikke få huller i implantater, men der kan opstå paradentose, hvis man ikke har en god mundhygiejne. Hvis man passer ordentlig på sit implantat kan det holde i rigtig mange år. Efter 10 år er 97% af underkæbeimplantater stadig fungerende og 95% af overkæbeimplantater fungerende.

Paradentose

Problemer med paradentose? Hos os er du i trygge hænder.

Læs mere

Tandlægeskræk

Mange mennesker lider af tandlægeskræk. Vi tager dig og din angst alvorligt!

Læs mere

Tandretning

Træt af skæve tænder? Vores behandlinger giver fantastiske resultater.

Læs mere

Tandblegning

Få dine hvide tænder igen med vores 100% ufarlige og testede behandling.

Læs mere

Kontakt

Tandklinik Aarhus
v. Tandlæge Jan Kerstein
Skt. Clemens Torv 15 2tv
8000 Aarhus C
Tlf: 86 13 52 40

Åbningstider


Find os

86 13 52 40